Hvorfor er der så stor prisforskel på at få designet en hjemmeside?
Det er rigtigt, at prisen kan variere fra nogle få tusinde til +500.000 kr., når man som virksomhed skal have en pris på at få designet en ny hjemmeside. Prisen afhænger i høj grad af den tid, der bliver lagt i udviklingen – og dermed også af resultatet.
Når vi designer en ny hjemmeside, så får I ikke bare en standardløsning. For at forstå jeres virksomhed ordentligt starter vi altid med en grundig opdagelsesproces/Brandnavigation, inden vi laver et skræddersyet webdesign til jer.
Vi designer hjemmesiden således, at den bliver en aktiv ressource ift. at nå jeres mål, imødegå jeres kunders behov, udtrykke jeres visuelle identitet og understøtte jeres vækststrategi. Alt dette har til formål at positionere jer og få potentielle kunder til at foretrække jer over jeres konkurrenter.
Prisen for hjemmesiden skal derfor ikke ses som en omkostning, men derimod som en investering. En investering, der vil give jer flere kunder og et professionelt udtryk med en højere opfattet brandværdi.